Morten tabte en unfair kamp

Det er en trist dag. De involverede i Mortens rehabilitering efter voldsom mishandling, måtte træffe en tung beslutning og sige farvel til Morten. Trods al den pleje dyrehospitalet i Sindal og Jonna på kattehjemmet kunne tilbyde ham, kunne han ikke reddes. Han fik alle chancer, og var en fighter ud over det sædvanlige. Flere gange har både dyrlæger og Jonna sagt, at nu troede de han gik bort, men så snød han dem, og sad og kiggede på dem nogle minutter senere. Han VILLE bare ikke give op.

Sidste gang vi så Morten, lå han og hyggede sig i sin seng

Jeg besøgte selv Morten med min mand Allan søndag eftermiddag. Havde tilberedt et måltid med hakket hamburgerryg med fed creme fraiche, for at se, om vi kunne få noget mad i ham. Og det var noget, han kunne bruge, og han guffede straks løs, men kun i små bitte portioner af gangen. Hans appetit fejlede ikke noget, men han skulle mades i hans lille hule og fik vand i en sprøjte ind i munden, som han så drak. Men det var slet ikke nok, og han måtte have vædske sprøjtet ind under huden af dyrlægen for ikke at blive dehydreret. Han kunne til sidst ikke gå selv og måtte hjælpes på bakken, og ellers lå han bare og sov hele tiden. Men han virkede ikke utilpas, men havde problemer med at holde varmen. Lå og kiggede sødt på os og reagerede positivt på at blive kælet med. Men samtidig var alle klar over, at det ikke kunne fortsætte på den måde. Det måtte kun være midlertidigt for at komme over en hurdle, og derefter skulle det gå fremad. Men det skete ikke.
Mandag blev han helt slap, og dyrlægerne gav ham vædske, smertestillende og penicillin som en sidste chance, og han blev indlagt igen, så de kunne holde øje med ham. Et par timer efter fik Morten et krampeanfald og reagede ikke på behandlingen, og så var beslutningen ikke så svær at tage – af hensyn til katten.

For alle omkring er det altid et nederlag at måtte opgive, specielt når katten selv kæmper og stadig spiser, og for Mortens vedkommende var det specielt svært, fordi han havde været udsat for den forfærdelige mishandling.
Svejseklemmen omkring hans hals har måske givet større hjerneskade, end først antaget. Sandsynligvis har endnu en klemme været anbragt på hans mave, og det gav så den betændelse på maven, som han også måtte kæmpe med. Ingen kan vide det med sikkerhed, men det var så ondt, at jeg slet ikke fatter det.
Allan og jeg vil da gerne bidrage med 500 kr. i dusør til den, der kan komme med oplysninger, der kan få det ondskabsfulde menneske pågrebet og bragt for retten. Hvordan man gør rent praktisk, hvis flere ønsker at bidrage, ved jeg ikke, men er der nogen, der ved det, så kontakt mig endelig, så vi kan få det sat på skinner. Mit forslag er derudover, at hvis dusøren ender med ikke at blive udbetalt, skal pengene gå til Kattehjemmet, så andre katte kan blive hjulpet.

[social_share/]