Liv-på-gulvetOnsdag den 28. august tog vi afsked med Liv og Lille Marie. De dejlige tøser havde vokset sig store og kælede og var nu klar til et nyt hjem.
Lille Liv der havde kæmpet med sygdom havde udviklet sig til en skøn, energisk og evigt spindende kælepotte. Hendes favorit her i huset var min mand Allan, som hun havde en specielt forhold til. Hver gang vi var kommet i seng, kom hun snigende op og smed sig helt op ad ham, og der blev hun som regel hele natten.
Nogen gange når jeg vågnede om natten, kunne jeg se de to putte så dejligt, og det så ud som om Liv bare slet ikke kunne komme tæt nok på, og Allan havde lidt svært ved at vende sig i køjen i løbet af natten.
Hendes søster Lille Marie elskede at sove i sprækken mellem madrasserne, hvor hun nogen gange kunne blive helt væk og skulle have hjælp til at komme op, når hun lå på ryggen med stængerne lige i vejret. Andre dage skulle hun lige snige sig ind under min dyne og hygge lidt, men det blev vist hurtigt for varmt i sommerheden.

Lille Marie havde bekymret mig lidt på et tidspunkt, hvor hun så ud til at tabe pelsen omkring øjnene og jeg tænkte straks noget med allergi. Ved nærmere eftersyn på både fotos og hos dyrlægen kunne vi dog konstatere, at hun skam ikke fejlede noget men istedet var ved at skifte pels fra helt sort til smoke (en variant af grå). Tror hun bliver en megaflot kat i usædvanlige farver og med lange lemmer. Ihvertfald havde hun nogle gevaldige plader og lange ben, da hun rejse herfra.

Så nu er her atter lidt tomt, selvom vi da har vores egne fem katte. De to små tøser gav nu noget andet liv her i huset. De var altid meget tilstede overalt. De var rigtig glade for hinanden og legede i timevis uden at det gik vildt for sig. Vi har nogen gange haft killinger, der var meget larmende, men disse to var meget afdæmpede selvom der da selvfølgelig kom et hyl i ny og næ, når bølgerne gik højest.

Lille_Marie_4Vi har nu sat den ene af vores vandskåle med rindede vand væk. Den var Lille Maries absolutte favorit, og når den ikke var tændt, lå hun og kravlede på toppen af den, for at se om hun da ikke kunne få det bæst igang, så hun kunne få noget at drikke fra vandstrålen.

Det er vores store ønske de to må få nogle rigtig gode familier, efter alt det, de har været igennem.
De onde mennesker, der smed Liv og hendes søskende ud i en sort affaldssæk forstod sig ihvertfald ikke på at værdsætte alt det skønne, katte kan berige ens liv med.

Ha’ det godt tøser – vi savner Jer! 🙂