Jul og nytår er vel overstået for vores plejekillinger, der blev vaccineret mellem jul og nytår. De er nu derfor klar til at forsætte livet i nye kærlig hjem.
Den første killing, vi vil præsentere er Leonardo, der er den ene af to brødre. Hans bror Laban er allerede flyttet. Han var den af de to med mest selvtillid og den absolut mest flabede.
Leonardo her er bare sådan en elskelig og lækker sag med godt humør og masser af charme. Han er måske ikke den mest intelligente kat, vi har haft i pleje og har haft en evne til altid at komme galt afsted sådan i det små. Han er kommet i klemme i døren, blevet trådt på, faldet ned af kattetræet og stolene uden dog at komme til skade. Han har også altid været den, der fik sidst mad, da han altid har holdt sig tilbage for de to knurrende hankatte Laban og Turbo, der nu er rejst herfra.
Hans blide væsen mærker man også nogen gange om natten, hvor han kommer snigende og lige skal under dynen en tur, eller også lægger han sig på hovedpuden ved siden af en, og begynder at nulre rundt i ens hår med forpoterne. Forleden dag da han havde nulret mit hår et par minutter, stak han næsen helt hen til mig og faldt i søvn stadig med poterne på mit hoved. Det var altså bare så røvhyggeligt.
Han er så mild og sød en kat, at vi ikke vil tøve med at anbefale ham til et hjem med børn. Vi har haft børn på besøg her i huset, og selvom han lige forsvandt i første omgang, så gik der ikke mere end 5 min. førend han legede med dem og 10 min. inden han lå på knæet af den ene pige og befandt sig rigtig godt.
På grund af hans evne til at komme galt afsted, og det faktum at han måske ikke er den hurtigste knallert på havnen, vil vi nok ikke anbefale, at Leonardo skal ud og færdes på egen hånd. Til gengæld virker han til at have det helt fint med at være indendørs, hvor han gerne sidder i vinduet og kigger på fuglene.