Tiden går og jeg har slet ikke fået skrevet tit nok om bette Sally Rose. Hun stortrives, vægten er på 670 gram og hun spiser nu også tørfoder. De to store plejedrenge Noller og Bandit har taget godt imod hende, så hun har gode legekammerater, selvom de kan være lidt hårde ved hende ind imellem. Måske lidt ydmyghed har gjort hende godt. Ihvertfald springer hun ikke i hovedet på mig mere, og er nu bare sød og fræk som killinger er flest.

Trapperne er også blevet besejret, så dem trisser hun op og ned af, nu uden at trille ned af de nederste trin, som hun gjorde i starten. At hun er trappesikker, har også medført, at hun nu ikke behøves væres lukket inde mere om natten. Det har hun naturligvis benyttet sig af, og ligger i dynerne og snurrer sammen med alle os andre. Det giver lidt trængsel. Det værste er dog, at hun og drengene tror de skal lege i sengen, og da Sally hyler som en stukket gris, ligeså snart de rører hende, er det skisme en anelse svært at falde i søvn til.

 

[one_half]Læs mere om Noller og Bandit her[/one_half]

[one_half_last][box type=”info”] Vore plejekillinger kan KUN købes via Kattehjemmet Bæklund, men ses i 9230 Svenstrup, så længe de er i pleje. KUN EFTER AFTALE med Jonna på Bæklund!!![/box][/one_half_last]

[social_share/]

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *